
My Montage 7/16/08Et digt om hvad der sker med vores hunde når de dør... ( vi er sikre på at Pumba er der og hygger sig, men om aftenen sidder han på den aller klareste stjerne og kigger ned til os)
REGNBUEBROEN
"Her på denne side af himlen findes et sted kaldet regnbuepladsen. Når en hund, som har stået et af os mennesker særlig nært, dør, rejser den til regnbuepladsen. Der på grønne enge og bakker, kan vore elskede hunde løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin, som sørger for, at vore elskede hunde er glade og har det godt.
Alle dyr som engang var syge og gamle, får deres styrke tilbage. De som var skadede eller lemlæstede, bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som vi mindes dem.
Dyrene er glade og tilfredse, på nær en ting, alle hundene savner deres kære, som engang var dem nær og som de måtte lade tilbage på jorden. Men den dag kommer, hvor en af hundene med ét stopper op og ser mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve. Pludselig begynder hunden at løbe bort fra gruppen. Den næsten flyver over det grønne græs så hurtigt som benene kan bære.
Den har nemli set DIG, og når du og din elskede hund mødes igen, omfavner i hinanden i glædeligt gensyn, for aldrig nogensinde mere at skilles. De varme hunde slik nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner igen din elskede hund og du ser endnu engang ind i din hunds trofaste øjne. Alt for længe var det blik borte fra dit liv, men aldrig et øjeblik væk fra dit hjerte.
Derpå krydser i regnbuebroen sammen for at gå ind i himlen."